Artist in residence i Brøndby Kommune i skoleåret 2021-22

I et partnerskab med skuespiller Camilla Lohmann undersøger vi hvordan scenekunsten kan udfordre og berige børn og unge i Brøndby Kommune. Gennem en lang række teaterprojekter over året vil vi skabe ”kunstkroge” og magiske øjeblikke, for når børn og unge bevæges og berøres af kunsten i en tidlig alder, kan fremtidige kunstneriske oplevelser lettere rodfæste sig.

Ledere og medarbejdere får viden og forståelse for scenekunstprocesser og involveres selv i forløb der skaber læring via egne aha-oplevelser. Dermed kvalificeres både medarbejdernes evne til at involvere og unges tro på og glæde ved egne skaberevner.

Målet er at skabe teaterbølger, der også fremadrettet ruller blidt og voldsomt gennem kommunen, således, at Brøndbys børn og unge i fremtiden står stærkere og mere ligeværdigt i mødet med forskellige kunstformer.

Læs artikel om Charlotte og Camilla fra Brøndby Kommunes personaleblad, Vandposten.